Nyhedsbrev

Vi dækker op i Lindeværftet mandag den 1. de­cember kl. 1800.
Tilmelding til John, tlf. 2557 2592, eller E-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., senest den 25. novem­ber,
eller på en liste på værftet.

Menu
Gule Ærter, 2 slags flæsk – kogt og røget, kålpølse, kartofler, rødbeder og sennep.
Hertil serveres snaps, øl og vand.

Derefter kaffe, te, småkager og lidt chokolade.

Prisen for det hele bliver kun 100,00 kr. per person, 
så nu får du mulighed for at få endnu mere ud af kontingentet.
Vi håber, at se så mange af jer som muligt. 
På gensyn.

I August deltog vi sammen med Nydambådens Laug og Sebbe Als Skibslaug i et pilotprojekt, hvor turister og historieinteresserede, kunne besøge de tre skibslaug.
Projektet gik ud på at de besøgende startede i Holm med en rundvisning ved Hjortspringbåden, hvorefter de fra Dyvig blev sejlet, først til Sottrupskov for at se Nydambåden og derefter til Augustenborg for at se Sebbe Als.
Tranporten foregik med RIB-både, der er hurtige gummibåde med fast bund og påhængsmotor.
Deltagerne fik en times rundvisning i hvert bådelaug og undervejs på vandet, stoppede man flere gange, hvor historiker og forfatter Kasper Clemmensen, meget levende og engageret fortalte myter og historie fra området og jernalderen.
I Sottrupskov var der afsat tid til en spisepause. Og der var aktiviteter for børnene hvert sted.
Turene startede om formiddagen og varede ca. 5 timer og 30 min.
Om eftermiddagen blev der sejlet nogle kortere ture fra Augustenborg til Sottrupskov og tilbage igen.
Hele ideen til det kommer fra Mia Lilliendahl Larsen, der er professionel eventør, dvs. hun arrangerer begivenheder.
Pilotprojektet foregik over 3 onsdage. Hvis det skal køre videre næste år, bliver det nok med nogle ændringer, da de lange ture ikke blev helt besat og folk meldte sig meget sent til turene, hvad der gjorde at nogle ture måtte aflyses og deltagere måtte flyttes til andre afgange.

På Lindeværftet står der en underlig stak grene op af blodbøgen. Det er en løvhytte byg­get af navrgrene. Dette værk er bygget af Lis og Åse, fordi det skulle bruges til vølvens løvhytte. Ideen med at udføre det på den måde kom fra Lis. Dette ville fremhæve præsentationen af vølvens sted og de rekvisitter som denne person havde i oldtiden. Alle genstande og rekvisitter i løvhytten er håndlavet og privat ejet. Løvhytten frembragte den rette stemning til de gæster der besøgte vølven. 
Både børn og voksne fik en god oplevelse ud af det.

Da en jernalderkjole med fibulaer på skul­der ikke lige klædte mig, valgte jeg at undersøge hvad der ellers fandtes af beklædning i jernal­deren. Huldremose kvindedragt så meget inter­essant ud Fra tanke til virkelighed, var en spænende odyssé at gennemføre. Jeg har set sprang mange gange, men har aldrig lært det. Åse var så sød at starte mig op med at lære at lave sprang. Jeg måtte sande, at det var en stor opgave. Åse og Lisbeth K. hjalp mig igennem det, så der kom en nydelig spranget kyse ud af det. Bånd skulle der også til. Båndvævning har jeg heller aldrig prøvet før. Hvis Åse og Lisbeth K. og Marthe S. ikke havde hjulpet mig igen­nem havde jeg nok for længst smidt håndklæ­det i ringen. Efter et stykke tid og med tål­modighed og flid formede garnet sig til en yndig kyse i sprang med et vævet bånd.

Jeg har undersøgt diverse billeder fra Nationalmuseet og læst en del bøger om jernalderdragter og Hul­dremosekvindens dragt. Blusen lavede jeg i tynd uld og efter bedste jernalderstil. Nederdelen fulgte også med i pæn ternet uld. Godt at være så heldig, at have én der har tålmodigheden til at lære mig om uldets og gar­nets mystik og hvad man alt kan lave af dette fantastiske naturprodukt.

Gæsterne, specielt børnene, kunne prøve at lave et venskabsbånd i naturfarvet garn på et flettehjul. Den­ne aktivitet stod Åse og Jesper for. 
Der blev lavet en lille malebog som børnene kunne får med sig under tidsrejsen. I denne lille bog var der et barn der fortalte om rejsen igennem oldtiden. Her kunne børnene farvelægge de tegninger der er i bogen. Alle 3 bådelaug og deres både blev repræsenteret. Hjortspring bådelaugs Tilia Alsie, Nydam Tveir fra Vester Sottrup og vikingeskibet Sebbe Als. Bogen er lavet af den gruppe, som samarbejdede med Eventør Mia Lilli­endahl Larsen. Bogens titel er OLDTIDEN PÅ ALS. Fås på dansk, tysk og engelsk.

Rekvisitter til at understøtte forståelsen af myten: Solens rejse over himlen: Der blev skåret et stykke ok­sehud ud i oval form. Øverste del er himlen, solens domæne, også benævnt Sowelu¹. En ravkæde illustrerer havets bølger. Underverden er i den nederste del af skindet. Alle billederne er inspireret af: Figurerne der er set på fibulaer, diverse smykker og udsmykket genstande fra Keltisk- og Romersk Jernalder (500 fvt. - 400 evt.), Der er også blevet set på helleristninger, som er fundet på klipper i Norge, Sverige og Bornholm samt Hjortspringbå­dens udsmykning. Alt er i kerne­læder og håndlavet.

Vølven starter med at kalde på de gode energier for derefter at fortælle om solens rejse over himlen og i underverden. Hele solens mystiske rejse, er en myte og bliver tydelig formidlet igennem rekvister, der illustrerer solen og de væsner man troede på dengang. Efter den levende fortælling har børn og voksne mu­lig­hed for at røre ved de mystiske væsner som er lavet i kernelæder og i jernalder­stil. Væsner og ånder er illustreret som på de fibulaer man har fundet fra den tidsperiode. I løvhytten er der et lille alter med et rå­dyr­kranie med et soltegn på, et forstenet søpindsvin, et bjergkrystal, en lille hestefigur i bronze og et par musvågeklør. Alt dette ligger på et rådyrskind. Ved siden af er der en keramikskål med velduftene tørrede urter. På gulvet i hytten ligger der også et stort skind fra en islandsk hest. På dette skind ligger der 2 store elgstænger. I den anden side står vølvens stav, det er hendes værdighedstegn. I loftet hæn­ger der en hønsevinge. Hønsefugle i jernalderen var statussymboler.

Nogle børn hyggede sig ivrigt med at fremstille et pænt antal træpløkke på denne arbejdsbænk.

På planlægningsmødet for dette arrange­ment, blev nævnt at man kunne give børnene en mulighed for fremstille nogle træpløkker. Kalle lånte nogle U-jern med passende huller, bereg­net til formålet, hos nogle af sine spejdervenner. I en kasseret bjælke blev der skåret nogle riller, som jernene passede ned i og der blev boret hul­ler i træet så pløkken kunne komme igennem. Det hele blev monteret på et par bukke. Vi frem­stillede nogle 8-kantede træpinde med en kerne på 20 mm og vi ”lånte” nogle smedehamre af passende størrelse, fra smedjen.

Vi har fået nogle nye postkort (30 kr. pr. stk.) med Hjortspringbåden som dramatisk motiv, malt af Inger Detlefsen. Hun har også foræret os origina­len, en akvarel. Den er ophængt ved indgangsdø­ren.

Man skal passe på med at sige at, et problem er løst: I et tidligere nyhedsbrev, 2025 nr. 2, påstod jeg at vi ikke havde set flagermus i lokalet siden vi opsatte hulkeler langs loftet.
Hybris²: Det har vi så fået senere, nærmere betegnet ved et planlægningsmøde den 27. maj, det var ret forstyren­de.
Nemesis: Så hvorfra kommer de? Ja givetvis fra loftsrummet. Og, tror vi, at de er kommet ned bag træ­panelerne og ud ved overgangen mellem træ og mursten ved brændeovnen, helt nede ved gulvet. Det gør vi så noget ved:
Murstenene og træet bag brændeovnen, er afrenset for sod, så der nu er klart til at blive fuget. 
Frank Olsen har lovet at gøre dette, li­gesom han også har fuget langs vore døre.

Bænken nærmer sig sin debut som have­bænk. Det øverste bord er nu fastgjort med Jo­hannes’ smedede nagler.

I sidste nyhedsbrev fortalte jeg at begge hug­bænke var blevet angrebet af borebiller. De er nu ud­skiftet. Hugbænken, der bliver brugt til demon­stration af vore hjortspringjern, er sat op, så der ikke er metal i nær­heden af lindetræsbjælken.

Den anden er ved at blive indrettet som arbejds­plads med søjleboremaskine eller trædreje­bænke. Der er en bagplade med lys og plads til re­levant værktøj. Under arbejdspladen er der en hyl­de til værktøj.

Der er endnu engang observeret borebiller både i Tilia selv og i padler, samt stævnstykket. Åse og Lis har været i gang med injektionssprøjten.

I Rosenberg, G. Hjortspringfundet, beskriver han:
Side 68: ”To Brudstykker af et paa begge Sider oneret Bræt (fig. 35 a-b), […] Overfladen har været helt, og er nu tildels dækket af sort Farve (»Tjære«), som er gennemskaaret med Snit indenfor begge Langsi­der, og mellem de to derved fremkomne Kantlister er Fladerne dækket med tværløbende Vinkelbaand. […] Begge Brudstykker fandtes liggende ved Baadens Nordstævn (forstavn) mellem Dele af Rælingskanternes Forlængelse og Bundplankens Forlængelse […] 
(Fig. 4, side 13).”

[...]

Side 70: ”Et, af to Brudstykker bestaaende, fladt. Paa begge Sider med Vinkelbaand ornamenteret Træstykke (Fig. 35e, side 64), med for største Delen afbrudte Kanter, nu af nærmest rund Form, 18,0 x 12.0 (cm) stort, og med et 3,5 (cm) rundt Hul i Midten. […]

efter al Sandsynlighed hører det derfor til Baaden. Det fandtes i om­gravet Jord ca. 2 m V(est) for baadens Nordende (forstavn) i Felt Cc 1 (Fig. 3, side 12).”

Side 91: ”[…] Med Hensyn til Enkelthederne ved Snablernes videre For­løb og dere Afslutninger er man henvist til svagt underbyggede Formod­ninger. Det S(ide). 70 omtalte , paa lignende Maade som det nys omtalte Bræt med Vinkelbaand ornamenteret Træstykke har temmelig sikkert hørt til Baaden, selv om det fandtes liggende udenfor dennes Omraade. Det har samme Ornament fremstille på samme Maade som de andre ornamenterede Brætter fra Baaden. Begge dets Siderer udskaarne, har altsaa været synlige. Det har nok hørt til Baadens Stævnforlængelser, enten som en rund, skjoldformet udvidelse på en Støtte mellen de to Snabler, eller som Afslutning paa en af de øverste af disse. Et par  Helleristningsbilleder fra Sverrig kan maaske tages til Indtægt for Formod­ningen om den førstnævnte Anbringelsesnaade, idet det gengiver skjoldformede Forbindelser mellem fremskydende Stævne, Fig 64 (side 92)⁴. […]”

Vi har, indtil nu, fortalt at det var vor egen beslutning om at anbringe solsymbolet i stævnsnablernes ydre støtte. Nu kan beslutningen godt være truffet på ovennævnte grundlag, men, som jeg husker det, blev beslut­ningen taget fordi vi syntes, at det var en smuk dekoration og med støttet i de ovennævnte svenske hellerist­ninger. Men nu kan vi vist godt ændre vores fortælling.

Ib Stolberg-Rohr