Maj 2026
31. årgang
Nr. 2
Indhold
Kalender
Alle medlemmer er velkomne tirsdage, hvor vi arbejder med forskelligt håndværk, der er måske allerede nogle der arbejder fra kl. 13.
Medlemsmøder i 2026
Der blev ikke aftalt medlemsmøder, men der er blevet afholdt ét den 20. april.
Emner:
Knud V. Valbjørn blev takket for hans store indsats gennem årene med at tage sig af de mange gruppebesøg uden for vores almindelige åbningstider. Der fulgte en flydende erkentlighed med.
Jesper fra Nydambådens Laug demonstrerede den ædle kunst at fremstille snor og tovværk af lindebast.
Medlemsdage, tirsdage fra den 6. januar til den 1. december, kl. (14:00 -) 18:30 - 20
Alle medlemmer er velkomne tirsdage, hvor vi bl.a. arbejder med forskelligt håndværk,
nogle er der måske allerede ved 13-tiden.
Sommerens åbningstider
Uge 27 – 35. Fra den 2. juli til 27. august:
Tirsdag fra kl. 14 – 20.
Torsdag fra kl. 14 – 17.
Guider
Hvis du brænder for at hjælpe til som rundviser, er du velkommen til at kontakte Åse.
Mandag den 2. marts 2026, kl. 19:00 i Lindeværftet
- Valg af dirigent
Hans Lumbye Hansen blev valgt og erklærede generalforsamlingen lovligt indvarslet - Formandens beretning
I 2025 kom Tilia ikke på vandet, men vi havde forskellige andre aktiviteter:
Loke er godt på vej til at blive en havebænk, hvor man fortsat kan se konstruktionen af Björkebåden. Der er arbejdet med plantefarvning og forskellige tekstilfremstillingsprocesser. Vi havde familiedag i efteråret m. mytefortælling, plantefarvning m.m. Vi deltog i et fællesmøde med Holm Landsbylaug om fælles indsats i Holm, hvor vi bl.a. kan bruge deres Facebook til at annoncere vores aktiviteter. Sønderborg Vækstråd havde inviteret sig selv til møde, hvor hun bl.a. snakkede om partnerskaber, som mulighed for fornyelse. Mia fra Eventør havde samlet de tre skibslaug til et projekt om Kultursejladser, hvor folk kunne besøge alle tre både med transport mellem dem i RIB-båd. Det blev til 3 ture, men resulterede i tættere kontakt mellem bådene, udvikling af aktiviteter for børn: dyvler, vølve historier, flettehjul, malebøger og vi fik en fin plakat. Et planlagt besøg af arkæologistuderende fra Aarhus blev aflyst, men vi havde besøg af en gruppe fra Sutton Hoo, som var glade for at se bådene. I alt havde vi 394 besøgende.
Beretningen blev godkendt - Fremlæggelse af regnskab
Indtægter: 76.094,06 kr.
Udgifter: 89.600,77 kr.
Resultat: - 13.506,71 kr.
Regnskabet blev godkendt - Behandling af indkomne forslag
Åse fortalte om ideen om at bygge et jernalderhus langs hækken mod den store blå lade hos naboen. Et hus inspireret af K63, et fund under Nordals Resort, som er 4x9 m og tilsyneladende brugt af håndværkere.
Generalforsamlingen gav lov til at arbejde videre med det, samt søge midler til finansieringen.
Se beskrivelsen nedenfor. - Valg af bestyrelsesmedlemmer iht. §4. På valg er:
- John Petersen
- Jørn Anders Jørgensen
- Lisbeth Simonsen
- Åse D. Ferrão Alle var villige til genvalg og:
Alle blev genvalgt - Valg af suppleant
- Jesper Økjær Jørgensen blev valgt
- Valg af revisor. På valg er:
- Jens Herborg. Blev genvalgt
- Fremlæggelse af budgettet
Indtægter: 39.100 kr.
Udgifter: 58.119 kr.
Resultat: -19.019 kr.
Der er sat penge af til fliselægning ved indgangen, tagrender og port.
Det årlige kontingent for 2027 fastholdes på 150 kr. - Eventuelt
Tak til Ib for de interessante nyhedsbreveReferent: Åse Ditlefsen Ferrão
Ordstyrer: Hans Lumbye
Beskrivelse
I forbindelse med de arkæologiske undersøgelser på grunden, hvor Nordals Resort er bygget, blev der fundet adskillige stolpespor fra huset fra forskellige dele af jernalderen.
(Se også denne artikel i medlemsmappen).
Hus K63 er et mindre hus på 4 x 9 m med 4 par bærende stolper plus 2 ved indgangsdøren.
Der er ingen gennemgang i husets midte og ingen tætsiddende stolpehuller i den ene ende af huset, som ved huse med husdyr i den ene ende.
Det tolkes som et hus, som kan være beboet og brugt af håndværkere. Husets type er tidligere vurderet til at stamme fra 500-300 f. kr, men C14 analyser viser, at resterne fra stolpehuller stammer fra 50 f. kr – 25 e. kr. Hvis vi går ud fra, at denne type hus har været brugt i flere hundrede år, og vi går ud fra, at der også i Hjortspringbådens tid (350 f. kr) har været huse af denne type.
Huse med ekstra stolper ved indgangene kaldes alsiske huse, og er ofte fundet på Als.
Da huset er fundet ved resortet, er et værkstedshus og et lille alsisk hus, giver det stor mening for Hjortspringbådens Laug at lave et hus af denne type, som vi kan bruge til håndværksaktiviteter, som kræver åben ild, da disse aktiviteter ikke kan laves i Lindeværftets nuværende lokaler.
De aktiviteter, som kræver åben ild er: plantefarvning, smedning, glasperlefremstilling og fremstilling af jernaldermad mm. Aktiviteterne vil oftest foregå udenfor huset for at mindske brandfare, men udstyret til disse aktiviteter vil kunne opbevares i den ene ende af huset.
Ideen om rekonstruktion af dette hus og de efterfølgende aktiviteter har allerede rygtes på Nordals, og der er kommet flere nye medlemmer, som gerne vil være med til dette nye projekt.
Formål med huset
Huset tænkes brugt til formidling af jernalderhåndværkernes levevis.
Vi vil gerne udbygge vores formidling af jernalderen med den menneskelige dimension, og ikke kun Hjortspringbådens fund, rekonstruktion og sejlbarhed.
Der vil blive flest formidlingstilbud om sommeren til turister og herboende, og der kan efter aftale laves aftaler med skoleklasser i løbet af skoleåret.
Den ene ende vil blive indrettet som et beboelsesrum med sovepladser, arne og almindeligt beboelsesudstyr, hvor formidlingen af dagligdagen i jernalderen kan formidles.
Den midterste del af huset vil blive brugt som formidlingslokale, hvor håndarbejder som vævning, nålebinding, sprangning, forskellige former for båndfremstilling, samt fremstilling af dragter kan foregå i ly for vejret.
Vi overvejer, om der skal være formidlingsplancher i denne del af huset, som kunne være åben for besøgende.
Den tredje del af huset vil blive brugt til opbevaring af udstyr til plantefarvning, smedning, perlefremstilling og madlavning, m.m. Der vil blive en væg med en aflåst dør til denne del af huset.
Der vil ikke blive opbevaret flaskegas eller andet letantændeligt materiale i huset.
Lindeværftet, 2026-03-02
Åse Ditlefsen Ferrão
I værkstedet
Prøvestykket
Det midterste prøvestykke skal nu i gang med sin fjerde sæson udendørs, så John har været i gang med afrensning af selvsået græs, alger og støv og givet det en ny gang tjære indvendig. I år bliver harpiksen ikke fornyet, vi har ikke mere der kan undværes.
Loke
Det går stille og roligt frem for Loke med forvandlingen fra båd til havebænk. Den har nu fået et ryglæn og en rælingskant, alt sammen nittet med de nagler Johannes har smedet for længe siden. Der er nu ved at blive sat nogle ”løftinger” ind ved begge stævne, ligeledes er der fremstillet nogle kraftige ben til bænken. Det sidste, der skal gøres, er at få træet beskyttet med maling af en eller anden slags.
For længe siden levede der i Rom en forfatter / historiker ved navn Cornelius Tacitus (ca. 56 – 120 e.v.t.). han skrev en masse bøger. Jeg vil omtale to:
Den første:
I den berømte/berygtede Germania1, beskriver Tacitus de germanske stammers sæder og skikke, heraf nogle få der kan relateres til Hjortspringfundet:
6,1: (…) Selv rytteriet nøjes med skjold og framea2. Fodfolket har også kastevåben – hver mand flere – som de slynger enormt langt, nøgne eller kun iført en let kappe. Der er intet prangende over deres udrustning, blot smykker de deres skjolde med de muntreste farver (min fremhævning). (…)
6,4: (…) At efterlade sit skjold på slagmarken er en særlig vanærende handling. (…)
44,2: Dernæst følger – ude i selve Oceanus – de svioniske3 stammer, som udover mandskab og våben også er stærke til søs. Skibenes konstruktion afviger fra den gængse ved, at de har stavn i begge ender, således at de altid har en landingsklar ende. Skibene betjenes ikke med sejl, og årene lægges fast i en række langs siderne, men er løse – ligesom det bruges på visse floder – så de kan vendes i de ene eller anden retning, eftersom roningen kræver det4.
Den anden:
I kæmpeværket Historiae et Annales på 30 bind, skriver han i FØRSTE BOG. - III. Tiberius Nero Cæsar i året 155. (… )
Her var man ikke langt fra den tevtoburgske skov6 , hvor Varus's og hans legioners ben skulde ligge hen ubegravede.
61, »Midt på sletten lå der hvidnede ben, spredte eller samlede, alt eftersom de havde flygtet eller sat sig til modværge; ved siden af lå der stumper af spyd og lemmer af heste, og dernæst så man menneskehoveder naglede fast til træstammer. I de nærliggende lunde stod barbariske altre, hvor de havde slagtet tribuner og centurioner af første rang«.
Hvorfor skriver jeg så dette? Jo, i årets anden udgivelse fra tidsskriftet Skalk er der 19 sider om udgravningerne i Alken Enge nærved Skanderborg.
Disse blev foretaget fra 1957 til 1960 af Harald Andersen (en af grundlæggerne af Skalk) og genoptaget i 2005.
Mosen kunne beskrives som en ”losseplads” for resterne af de slagne krigere efter et større slag i området. Behandlingerne af de legemlige rester, svarer ganske godt til Tacitus’ beskrivelser, se billedet herunder.
Ligene har ligget i længere tid på en åben mark, udsat vejr og vind og, især, dyrs gnaverier, der kunne ses tand- og bidmærker i flere knogler, ligeledes var der afgnavede fingre og tæer. Fundet fra Alken Enge er fra ca. år 20 og Varus tabte slaget i Nordtyskland omkring år 9.
Skalk 2026-2 indeholder følgende artikler:
- Tiden før ofringen i Alken Enge. Kort indføring i de kulturhistoriske ændringer i førromersk jernalder
- Fra Vædebro til Alken Enge. Om de tidligste fund af menneskeknogler 1 1956 i Alken Enge
- De døde fra Alken Enge. Studiet af af de mange knogler bringer os tæt på de dræbte krigere
- Alken Enges gådefulde puslespil. Udgravningerne bringer os på sporet af, hvad der skete omkring år 20
- Det forladte landskab. Kan vi vide hvordan Alken Enge så ud i jernalderen?
Det er uoverkommeligt at referere artiklerne i Skalk her, så vi har besluttet at investere i Skalk 2026-2 og ligeledes i det kommende 2026-3, hvor der kommer flere artikler om emnet. Begge tidsskrifter vil kunne ses på Lindeværftet, når sidstnævnte er udkommet.
Det kan stærkt anbefales at besøge Moesgaard Museum, hvor der er en omfattende udstilling både fra Alken Enge og Illerup Ådal (omkring år 400) og, selvfølgelig, meget andet.
Noter
1. Tacitus, Cornelius, Germania, Forestillinger om germanerne, Kommenteret og oversat af Allan A. Lund, Wormianum, 2016
2. Framea: smalt og skarpt spyd med langt skaft
3. 429 Sviones, der i nyere tider referer til det svenske område, forekomme her for første gang. Ordene ”ude i selve Oceanus” viser, at der er tale om en ø beliggende ude i dette ...
4. En påstand F. Kaul ofte fremfører, dog uden kreditering af Tacitus
5. http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/tacitus/annales1-3-1.htm
6. Teutoburger Wald ved Osnabrück
Det næste nyhedsbrev udsendes tirsdag den 26. maj 2026 og eventuelle indlæg skal være indsendt inden den 24. april 2026. Indlæg sendes til: Lauget, e-mail:
Til alle der modtager Nyhedsbrevet via e-mail. Vi prøver stadig at spare noget porto ved ikke at sende Giro indbetalingskort på kontingentet for 2026 ud til jer. I stedet beder vi jer betale via netbank til vores konto i AL Sydbank:
8011 – 0001046480.
Kontingent for 2026 er 150 kr.
Sidste betalingsdag er den 1. marts!
Påfør venligst navn på indbetaler i meddelelsesfeltet i netbank hvis du laver en indbetaling for en anden end dig selv.
MobilePay
Det er også muligt at betale via MobilePay til Lauget på tlf. 100 438 (Hjortspringbådens Laug).
Angiv venligst Kontingent i meddelelsesfeltet.
Hvis du har skiftet adresse og/eller telefon nr., bedes du ligeledes angive dette i meddelelsesfeltet eller sende en e-mail til nedenstående.
Er der nogle spørgsmål er du meget velkommen til at tage kontakt til mig på min mail adresse, som er
Med venlig hilsen
Hjortspringbådens Laug
v/Kassereren John Petersen