Egtvedpigen om bord
Flemming Kaul og danserinden Anni Brøgger Kjeldsen mener at Egtvedpigens dragt er blevet brugt til rituelle danse i bronzealderen.
Lørdag eftermiddag
optrådte danserinden Anni Brøgger
Kjeldsen klædt i en kopi af Egtvedpigens dragt. Danserinden har afprøvet dragten i forskellige dagligdags
situationer og fundet frem til, at den
ikke har været anvendelig i daglige
gøremål, pga. den store bronzebælteplade, som gør det svært at bukke sig ned og at sidde i hug. Desuden
er den korte bluse og snoreskørtet ikke specielt egnede i det danske klima.
På helleristninger fra bronzealderen er der fundet figurer, der står i
forskellige positurer, der ligner dans.
Disse figurer er også fundet på helleristninger af både.
I bronzealderens religion dyrkede
man bl.a. solen, så meget drejede sig
om solens cirkelbevægelse rundt om
jorden.
Fl. Kaul mener derfor at Egtvedpigens dragt har været brugt til en
slags mavedans, som netop fremhæver
den specielle bælteplade, som er et
sol-symbol.
Anni Brøgger Kjeldsen optrådte
derfor med et par danse af egen koreografi, som er hendes forestilling
om bronzealderens rituelle danse.
Hun optrådte også på løftingen på
vores båd, for at levendegøre de gamle helleristninger. For at få billeder af
danserinden på Hjortspringbåden uden Silkeborg Papirfabrik i baggrunden, var Flemming Kaul og Anni
Brøgger Kjeldsen med på en sejlads
på Gudenåen, hvor vi fandt nogle
smukke træer som baggrund.
Af Leif Stig Andersen
- Kommentarer og spørsmål til denne side kan sendes til Webmaster
Reference
- Egtvedpigens Dans