Fart og sødygtighed
I konklusionerne fra de indledende sejlforsøg anføres det, at fornyede afprøvninger var nødvendige for at afklare Tilias fart- og dagsmarchpotentiale. Disse afprøvninger skulle udføres med en besætning af trænede padlere. Nadia Haupt fra Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter kontaktede et stort antal kano- og kajakklubber landet over. Der blev truffet aftale med Kano- og Kajakklubben Nord ved Furesøbadet (KKN) om et samarbejde. Denne klub havde et mandskab, der løbende deltog i internationale konkurrencer med de såkaldte kinesiske dragebåde. Disse både padles af tyve mand, og de anvendes hovedsageligt til kortbanekonkurrencer. Også nogle padlere fra Nybro-Furå klubben (NF) havde meldt sig til forsøgsrækken.
Nybro-Furå klubben
Den 31. august og den 1. september 2000 gennemførtes en række forsøg med et mandskab, dels fra lauget og dels fra Nybro-Furå. Alle forsøg og sejladser blev foretaget med en agterstyreåre monteret lodret og uden ballast i båden. De erfarne padlere fra NF gav undervisning til laugets medlemmer i korrekt paddelføring.
Med det formål at studere padlefunktionen fra et videnskabeligt synspunkt, blev der optaget nogle sekvenser af padletag, udført af en erfaren padler fra NF. Dennes padleåres skaft var forsynet med røde klæbestrimler for hver ti cm. Rælingen var over to meter ligeledes forsynet med klæbestrimler med ti cm afstand, og endelig var der anbragt et urarrangement på en stolpe, et arrangement, hvis viser kørte to omdrejninger/sekund. Under forbisejling blev padlebevægelsen optaget på video.
Paddelbevægelsen under et enkelt tag.
Tegning: N.P. Fenger.
Derblev foretaget fornyede slæbeforsøg med en kraftig motorsejler.
Fremdriftsmodstanden som funktion af hastigheden.
Modstanden er vist i Newton, svarende til tyngdekraftens træk på et 100 g lod.
Tegning: N.P. Fenger.
Hastighedsforsøg på en bane med en længde på 1.148 m med flyvende start gav en tophastighed på 5,5 knob, altså 0,4 knob højere end året før.
Kano- og kajakklubben Nord
Den 2. september var det så dragebådsfolkenes tur. Kl. 10 ankom holdet, ledet af teamchef Søren Boysen. Efter en behørig introduktion blev mandskabet vejet. Med bådens vægt på 550 kg samt vægten af tyve padlere, en trommeslager, en rorsmand, en repræsentant fra lauget og forsøgslederen Max Vinner blev den samlede vægt 2.230 kg.
Efter nogle indledende sejladser startedes hastighedsforsøgene. Med flyvende start og en kadence på 62 tag pr. minut blev banen, der havde en længde på 1.148 meter eller 0,62 sømil, gennemsejlet på 4,9 minutter, svarende til en gennemsnitsfart på 7,6 knob.
Mandskabet var imidlertid vant til kortere distancer, hvorfor der blev foretaget et sprint over 50 tag. Her viste GPS-navigatoren glimtvis hastigheder op til 8,2 knob.
Hårdtvejrsforsøg
Det var tanken at holdet om eftermiddagen skulle på langfart, det vil sige sejle de 8 sømil til Stevning Nor, hvor man mener, at den oprindelige Hjortspringbåd havde gjort landgang for sidste gang. Her skulle der afholdes en laugssammenkomst med vore gæster med spisning af vildsvin osv. Det var så planen, at Tilia skulle overnatte og returnere den følgende dag.
Vejrmeldingen for denne dag truede imidlertid med kuling fra N/NV, hvorfor rederiets bestyrelsesformand til stor skuffelse for alle aflyste turen. Eftermiddagen brugtes så til forskellige sejladser, hvor diverse støttemedlemmer og gæster fik lejlighed til at padle båden.
Festen blev imidlertid afholdt, idet vi tog over land til Stevning Nor.
Vejret næste dag var ganske rigtigt så hårdt som varslet. Det blev så besluttet at tage en lille tur ud af Dyvigområdet og snuse til den høje sø, der stod i Als Fjord.
Båden blev bemandet med 18 padlere, samt med en trommeslager, en rorsmand og forsøgslederen.
Deplacementet var 2.070 kg.
Ud gennem Stegs Vig var vindhastigheden 10-12 m/s. Det var aftalt, at der skulle vælges en kadence, der kunne holdes i længere tid og tilpasset uroligt vand. 55 tag/minut blev valgt og blev holdt i de to timer sejladsen varede. På nogenlunde fladt vand inde i vigen gav denne kadence en hastighed tæt på 6 knob. Men efterhånden som bølgerne, der kom ind skråt forfra på styrbords side, voksede, faldt farten gradvist. Med 12 m/s og 20 cm bølger var den på 4,8 knob og afdriften var ca. 12 grader.
Ved 12-14 m/s vind og 75 cm sø var farten 3,5 knob og afdriften 14 grader. Der begyndte at komme noget røgvand ind over båden.
Helt fri af Lønsømaj uden læ for vind og sø, blev kursen sat ret op i vinden, og farten dalede til 2 knob. Efter kort tid op mod vind og bølger, en vind på 14-16 m/s og en bølgehøjde på 1 m, vendte man båden for at returnere. Under denne manøvre fik Tilia bølgerne ind fra siden, igen uden problemer. Der kom ikke vand af betydning ind over rælingen, hverken under sejladsen mod bølgerne eller under manøvrerne, men det blev bemærket, at vandet piblede ind ved syningerne fortil, dog ikke mere end hvad der kunne øses ud.
På tilbageturen ind gennem Stegs Vig med vind og bølger agten ind tog mandskabet et par sprint og nåede igen en hastighed på 8,2 knob.
Efter en paradetur inde i Dyvig blev Tilia båret på land og rullet op til Lindeværftet først på eftermiddagen.
Ud over de anførte resultater havde dragebådsmandskab et en række kommentarer til båden. Først og fremmest var fodstøtterne for spinkle. Dernæst skulle de padler, der skulle anvendes ved spanterne 1, 2, 9 og 10 erstattes med længere padler. Bladet på padlerne skulle skærpes, således at de lettere kunne slippe vandet. Mandskabet havde på et tidspunkt anvendt de padler, de normalt brugte. Disse var bredere, lettere og havde et krummet blad. Man kunne umiddelbart nå en lidt større fart. Imidlertid mente mandskabet, at Hjortspringbådens smalle padler egnede sig godt til høj sø.
Max Vinner foreslog, at der ved sejlads i høj sø skulle placeres mere last midtskibs. Det ville give lettere styrbarhed.
Efter at have studeret de dramatiske videooptagelser af Tilia i høj sø, er lauget endnu mere overbevist om spændtovets nyttevirkning. Der er imidlertid ingen tvivl om, at båden ikke kunne sejle i så hårdt vejr i længere tid, så vi var glade for, at den 8 sømil tur, som var planlagt denne dag, var blevet aflyst. Vi blev også klar over, at anvendelsen af en tromme for at holde takten var en god ide til efterfølgelse.
Dette års afprøvninger var tilendebragt med, syntes vi, et godt resultat. Vi var taknemmelige over NMF's støtte og de sjællandske klubmandskabers indsats.
Oversigtskort over sejlturen.
Tegning: K.V. Valbjørn.